Spritbilist snuppet to gange på et døgn

En 42-årig mand er på under et døgn blevet snuppet for to tilfælde af spirituskørsel. Manden har fået frakendt sit kørekort og kører rundt i en bil, der ikke er indregistreret. Alligevel blev han løsladt og fik sin bil udleveret efter den sidste anholdelse i Assens natten til fredag.

-

Torsdag blev den 42-årige mand taget for spirituskørsel i Odense og fredag nat klokken 03.30 blev han igen stoppet på Horne Landevej i Assens. En anden bilist kontaktede politiet, da de så den uindregistrede bil på vejen, og  kort efter blev bilen stoppet af politiet. 

Manden var igen spirituspåvirket, og kørte rundt i den samme bil som han blev snuppet i i Odense. Den 42-årige mand har fået frakendt sit kørekort til 2008.

Politiet tog spritbilisten med på stationen, og fik foretaget en blodprøve. Derefter blev manden løsladt, og han kan fredag hente sin bil i Assens.

\"Det kan senere komme på tale at inddrage mandens bil, men det kræver, at det er hans egen bil, ellers har vi ingen muligheder for at konfiskere køretøjet\", siger vagthavende ved Odense Politi.

Oversigt

    Oversigt