Spritbilist taget to dage i træk

Politiet i Odense hentede lørdag eftermiddag en stærkt spirituspåvirket bilist i Lumby. Samme mand blev taget fredag, da han kørte med for meget sprit i blodet.

Bekendte til manden alarmerede politiet kort før kl. 15 lørdag. Da havde de spærret manden inde for at hindre ham i at tage bilen.

Manden var så beruset, at en læge skønnede det uforsvarligt at beholde ham i arresten, så han blev sendt til skadestuen på OUH til afrusning.

- Han blander tilsyneladende alkohol og medicin, så det forværrer hans tilstand, siger vagthavende på politigården i Odense.

Samme mand blev taget fredag, da han kørte bil i en brandert.

Da betjentene hentede ham lørdag eftermiddag spurgte han dem, hvorfor de ikke tog hans bil. For når han havde adgang til den, ville han bruge den, fortæller vagthavende.

Oversigt

    Oversigt