I det fynske folks tjeneste

SSP: Krænkelser hænger fast resten af livet

02:44

Når unge Piger bliver hængt ud med nøgenbilleder på de sociale medier, kan det få livslange konsekvenser for ofrene.

Når unge Piger bliver hængt ud med nøgenbilleder på de sociale medier, kan det få livslange konsekvenser for ofrene.

1 af 2

SSP Odense arbejder meget med risikoadfærd på nettet. Lærere, pædagoger og forældre spiller en vigtig rolle for de unges internetvaner og uvaner.

Den virtuelle verden er fyldt med muligheder. Mulighed for oplysning, spil og underholdning, men desværre er der også rig mulighed for mobning og krænkelser på nettet og de sociale medier.

Og når billeder af afklædte, unge piger pludselig bliver lagt ud på nettet, er de næsten umulige at fjerne igen, og det kan få store konsekvenser for dem, det går ud over.

- Vi ved fra erfaring i de sager, hvor mennesker er blevet krænket i en tidlig alder, at det er noget, der hænger fast resten af livet for nogen. Det er simpelthen noget, som har betydning i forhold til selvværd og tillid til medmennesker, og det er noget som gør mange mennesker rigtig kede af det, siger Tommy Holst, der er sekretariatschef i SSP Odense.

Derfor arbejder man målrettet med forebyggelse af risikoadfærd på nettet og de sociale medier. SSP forsøger at klæde lærere, klubmedarbejdere og pædagoger på, så de kan snakke med børn og unge om god adfærd på nettet.

Forældre spiller en afgørende rolle

Men også forældrene spiller en afgørende rolle, når de unge skal forstå de risici, der kan være forbundet med at færdes på nettet. For de ældre generationer har et større skel mellem den virkelige verden og den virtuelle verden, end de unge i dag har det. Derfor er det vigtigt, at forældrene spøger ind til deres børns færden i cyperspace, siger Tommy Holst:

- Forældrene skal forstå, at det her med sociale medier er én ting, og virkeligheden er en anden en anden ting, ikke er sådan det fungerer hos børn og unge. De skal vide, at når man kommer hjem og spørger, hvordan har din dag været i skolen, så er det lige så naturligt at spørge, hvordan har din dag været på nettet eller de sociale medier. Det kan godt virke kunstigt, og det kan godt virke mærkeligt, men det er simpelthen fordi, vi er en anden generation som voksne. Vi forstår ikke den verden, de unge lever i, siger Tommy Holst.

Vi skal stille spørgsmål til det vi ikke forstår

Det er ikke kun drenge, der hænger piger ud ved at lægge nøgenbilleder ud på diverse sites. Også piger deler nøgenbillerder af andre piger. Og den adfærd kommer bag på Tommy Holst.

- Jeg forstår ikke de mønstre, der er, på samme måde som de unge, og det tror jeg er en vigtig pointe. For når jeg ikke forstår det i tilstrækkelig grad, tror jeg det gælder mange voksne på min alder. Derfor er det rigtig vigtigt, at jeg stiller spørgsmål, vi stiller spørgsmål til det vi ikke forstår. For det er først igennem dialogen, vi får mulighed for at begynde at retningssætte over for børn og unge omkring deres adfærd på nettet. Særlig når vi ser adfærd, som ikke er Ok, siger Tommy Holst.

 

Ved du noget? Så send os et tip