Stadig ingen spor af 91-årig

Eftersøgning med helikopter og hunde har ikke givet noget resultat i sagen om den forsvundne 91-årige senildemente Karl Oscar Andersen.

-

Eftersøgning med helikopter og hunde har ikke givet noget resultat i sagen om den forsvundne 91-årige senildemente Karl Oscar Andersen.

Han forsvandt natten til lørdag fra plejecenteret Hvenekilden i Seden.

Gennemgår området

Mandag formiddag prøver betjente fra hundepatruljen under Odense Politi at gennemgå området igen før det besluttes, hvor man eventuelt igen skal lede efter den 91-årige.

Politiet frygter, at Karl Oscar Andersen kan have lukket sig inde i eksempelvis et udhus eller en udestue, fordi han har en mani med at åbne og lukke håndtag og opfordrer alle til at se efter sådanne steder.

Karl Oscar Andersen er 180 cm høj og tynd. Han har gråt hår og går foroverbøjet med stok.

Henvendelser i sagen kan ske til Odense Politi på telefon 66 14 14 48.

Oversigt

    Oversigt