I det fynske folks tjeneste

Stadig ingen spor af lottomilionæren fra Tarup

En femuger-kupon købt i Løvbjerg Supermarked i Tarup gav næsten 30 millioner kroner i gevinst.

Årets hidtil største lotto-gevinst på 30 millioner kroner venter stadig på sin ejermand.

Rækken med de rigtige jokertal blev købt lørdag på en fem-ugers-kupon hos Løvbjerg i Tarup Centeret.

Men her seks dage efter trækningen har ingen meldt sig som ejer af de mange millioner kroner.

- Forklaringen er måske, at vindertallene er på en fem-ugers kupon, og der kan måske gå noget tid, før ejeren får tjekket sin kupon, siger kommunikationschef hos Danske Spil, Thomas Rørsig.

Danske Spil forventer dog at høre fra den heldige odenseaner snarest.

- Det er klart, at hvis der går mange uger, så må vi begynde at tvivle på om vinderen nogen sinde melder sig. Men indtil videre tror vi stadig på, at vi skal finde vinderen, siger Thomas Rørsig.

Ved du noget? Så send os et tip