Stadig intet nyt fra Brixtofte

Venstre i Otterupkredsen har stadig intet hørt fra deres kendte folketingsmedlem. Kredsbestyrelsesmøde mandag aften sat som sidste frist.

Otterup har ikke hørt en lyd

Venstre i Otterupkredsen har stadig intet hørt fra deres kendte folketingsmedlem. Kredsbestyrelsesmøde mandag aften sat som sidste frist.


/ritzau/
Farums stærkt kontroversielle Venstre-borgmester, Peter Brixtofte, har, siden han kom hjem fra Lanzarote, højt og helligt lovet at blive bedre til at informere sin egen gruppe og byrådet.


Om han også vil ændre kurs i forhold til den kreds, hvor han er valgt til Folketinget, er derimod fortsat et ubesvaret spørgsmål. Forvirringen er nemlig udtalt i Brixtoftes Otterup-kreds på Fyn. Kredsformand Aase Lundsgaard havde endnu sent søndag aften ikke hørt et eneste ord fra Brixtofte.


Faktisk er det mere end en måned siden, at hun sidst talte med ham. Det eneste, hun ved, er det, hun har kunnet læse i dagspressen. \"Jeg har ikke talt med Brixtofte. Jeg har ikke hørt fra ham\", siger Aase Lundsgaard til Ritzau.


Brixtofte annoncerede først, at han ville tage orlov fra Folketinget, men under sit korte ophold på Lanzarote trak han det ønske tilbage. Via pressen. Kredsen hørte intet og har stadig intet hørt om Brixtoftes planer.


Kredsbestyrelsen holder møde mandag kl. 19.00 på Søndersø Kro, og det møde er Brixtofte indkaldt til. Indkaldelsen er sendt af Aase Lundsgaard. \"Nu har der været et par dage, hvor han har kunnet reagere, så mødet må være en slags deadline for Brixtofte\", siger Aase Lundsgaard.


 

Oversigt

    Oversigt