I det fynske folks tjeneste

Stadig liv i HC Odense

HC Odense vandt bundbraget mod Silkeborg.

I kvindernes håndboldliga fik HC Odense to livsvigtige point, da de slog Silkeborg Voel KFUM i en direkte duel om sidstepladsen.

Måltavlens røde dioder lyste 27-24 efter de 60 minutter, og de 1220 tilskuere kunne ånde lettet op efter en fortjent fynsk hjemmesejr.

Forud var gået et tæt opgør mellem to hold, der havde desperat brug for point i bunden af håndboldligaen.

Anført af Trine Jensen og Thea Keller med hver seks kasser trak HC Odense det længste strå i et tæt opgør, hvor hjemmeholdet førte 14-13 ved pausen.

Med sejren rykker HC Odense op på tiendepladsen, mens Silkeborg ligger nummer 12 og sidst - et enkelt point efter Odense.

Ved du noget? Så send os et tip