I det fynske folks tjeneste

Stadig smalt flertal i Bogense

Trods borgerprotester og heftig mødeaktivitet før det første møde i det ny byråd i Bogense lykkedes det ikke at skabe et bredt flertal i byrådet. Socialdemokratiet og konservative vil ikke være med.

Heftig mødeaktivitet i Bogense, torsdag

2500 protester

Før byrådsmødet torsdag afleverede en borgergruppe 2500 protestunderskrifter til byrådet; men da stod det allerede klart, at forhandlingerne om et bredt flertal ikke gav resultat.

Protesterne skyldes konstitueringen efter valget i november mellem venstre, de radikale, SF, dansk folkeparti og nordfynslisten som tilsammen har 14 mandater. Det udelukker socialdemokratiets og de konservatives i alt 11 mandater.

Ikke mindst borgerprotesterne fik flertallet til at gøre et nyt forsøg på at få et bredere flertal samlet; men det lykkedes ikke.