I det fynske folks tjeneste

Stafet for Livet

Fyn Live-holdet gør klar til at sende direkte fra Stafet for Livet

TV 2/FYN er med lørdag, når der løbes for livet på Dyrskuepladsen i Odense.

Lørdag den 24. maj kan du se med, når Dyrskuepladsen i Odense danner rammen for Stafet For Livet.

Løbet sætter fokus på kræftsagen og fejrer livet. Det er en dag, hvor folk kan mindes dem, der tabte kampen mod kræft, men også en anledning, der skal give håb til dem, der kæmper.

Stafet For Livet handler også om at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, oplysning og patientstøtte.

Se med klokken 12.30, når Fyn Live sender direkte fra stafetten.

Se mere om Stafet for Livet her

Løb med

Det er fjerde år, der der stafet for livet i Odense, og i perioden er deltagerantallet er nærmest eksploderet.

I 2011 deltog blot et par hundrede i stafetten, i år er mere end 1000 sæt ben tilmeldt, fordelt på 30 hold.

Stafet for Livet er ikke kun en dansk event. På internationalt plan deltager fire millioner løbere fra 20 lande i det, der med tiden er blevet verdens største fundraising-event.

Alene på Fyn bliver der i år afholdt fem stafetter. Den 5-6. juni på Midtfyns Efterskole, den 14.-15. juni i Svendborg og den 23.-24 august kan man både løbe og gå i Kerteminde og på Nordfyn.

Hvis du selv har fået lyst til at være med, kan du læse meget mere om stafetterne på stafetforlivet.dk.

Ved du noget? Så send os et tip