Stak med kniv fordi underboerne larmede

Ifølge politiet var det larm fra underboerne, der fik den 46-årige afgahner til at gå amok og stikke de to 20-årige piger ned.

Fire piger og fire drenge er samlet i lejligheden på Korsløkkevej i Odense SØ, da den 47-årige får nok af larmen fra underboerne.

- Det er en udløber af en fest, som de unge mennesker holder. Han starter med at banke i gulvet, fordi han klager over for høj musik, siger vagtchef Lars Fredensborg til TV 2 News.

Pigerne ikke skruer ned for musikken, og manden finder derefter sin køkkenkniv frem og går ned til lejligheden.
Da en af de 20-årige åbner døren, bliver hun stukket ned.

Stikker fire gange

- Der er en kort ordveksling, og så trækker han kniven og stikker hende fire gange i brystet med den her 30 centimeter lange kniv, siger Lars Fredensborg.

Hendes veninde, der kommer til efterfølgende bliver også stukket to gange i kroppen.

Den 47-årige mand, som nu er sigtet for forsøg på manddrab, er kendt for at have klaget til politiet over forskellige beboere i opgange.

Han bliver fremstillet i grundlovsforhør lørdag klokken 11.

Oversigt

    Oversigt