Stamkunder fældede røver

Et par midaldrende herrer blev lørdag eftermiddag anholdt i forbindelse med et røveri mod en bager i Nyborg. Det var et par stamkunder, der genkendte røveren.

Erkendt røveri

Ved 15-tiden kom en mand ind i bagerforretningen på Christianslundsvej i Nyborg og truede personalet med en kniv til at udlevere et endnu ukendt pengebeløb.

Da betjentene så overvågningsbillederne igennem i butikken, kom et par stamkunder ind og genkendte manden på billederne.

To timer efter røveriet blev manden sammen med sin ven anholdt i vennens lejlighed.

- Vi ved ikke endnu, om vennen har noget med røveriet at gøre. De er lige kommet ind ad døren, men den ene har i hvert fald erkendt røveriet, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

De to mænd på 52 og 47 år er begge kendt af politiet.

- Og jeg ville blive meget forbavset, hvis ikke gerningsmanden bliver fremstillet i et grundlovsforhør i morgen. Sådan er det altid med et røveri, siger vagtchefen.

Vis stort kort

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt