Staten sparer 60 millioner kroner efter færgeudbud

Scandlines og Samsø Linien fortsætter færgedrifterne på Bøjden-Fynshav og Samsø-Kalundborg, men har skåret 60 millioner kroner af prisen over fem år.

Staten sparer 60 millioner kroner over fem år, efter Trafikstyrelsen har gennemført udbud på ruterne Samsø-Kalundborg og Bøjden-Fynshav. Begge udbud blev ellers vundet af de nuværende operatører, så Scandlines Sydfynske A/S fortsætter på Bøjden-Fynshav, mens Samsø Linien A/S sejler Samsø-Kalundborg. Men de to selskaber har fundet besparelser, så statens tilskud på de to ruter ifølge Trafikstyrelsen falder med 60 millioner kroner over fem år. Besparelsen på Samsø-Kalundborg er otte millioner om året svarende til 50 procent, mens statens tilskud på Bøjden-Fynshav går fire millioner eller 38 procent ned om året.

- Det er lykkedes at skabe en regulær konkurrencesituation, siger Katrine Barslund, driftschef i Trafikstyrelsen, om udbuddet.

Oversigt

    Oversigt