I det fynske folks tjeneste

Station2 om julerøveri i Rosengårdscentret

I begyndelsen af januar fandt politiet den bil, som to røvere brugte til at flygte i efter røveriet. Der er tale om en bil som denne, en Nissan Pathfinder.

Røveriet mod en pengetransport i Rosengårdcentret i Odense kort før jul er stadig ikke opklaret. TV-programmet Station2 sætter i aften fokus på det voldsomme røveri.

Politiets efterforskning viser, at Føtex' parkeringskælder spillede en afgørende rolle i røveriet mandag den 16 december. Her parkerede røverne en motorcykel

Fra p-kælderen har de taget en personaleindgang til selve centret.

Videooptagelser viser de to røvere, da de kommer ind på gangarealet bag butikkerne. Røverne er maskerede og de skjuler deres ansigter for overvågningskameraet.

Røverne går derefter ind i et lille lokale, hvor to ansatte fra et pengetransportfirma er ved at indsamle døgnboksposer med weekendens omsætning fra Rosensgårdcentrets butikker.

Her bliver to ansatte bliver overfaldet og beordret til at udlevere kontanterne. Det er aggressivt og voldsomt i og med, at røverne truer de ansatte med pistole

Derefter forlader de to røvere igen stedet. De mange poser med penge fra døgnboksen bærer den ene røver i en hvid pose, mens den anden har pengene i en stor blå sportstaske. I højre hånd har de begge de pistoler, som de truede de to ansatte med.

I parkeringskælderen kører de væk på motorcyklen. På parkeringspladsen på Tagtækkervej venter en tredje gerningsmand i en bordeaux-farvet bil, som de forsvinder i.

I begyndelsen af januar fandt politiet den bil, som to røvere brugte til at flygte i efter røveriet. Der er tale om en Nissan Pathfinder, som blev fundet udbrændt bagerst på en parkeringsplads ved Marienlystcentret. Selvom bilen er totalt udbrændt, er det lykkedes at fastslå de første tegn i registreringsnummeret, nemlig XM.

Røveriet forgik mandag efter en weekend med rekordstor juleomsætning for Rosengårdcentrets butikker.

Ved du noget? Så send os et tip