I det fynske folks tjeneste

Statsadvokat arbejder på anklageskrift

Det konkrete indhold af anklageskriftet i terrorsagen fra Vollsmose kendes endnu ikke.

Anklageskriftet i terrorsagen fra Vollsmose ligger endnu ikke klar.

- Vi arbejder på det, men det bliver ikke færdigt inden påske, siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas.

Dermed ligger det heller ikke klart, om anklageskriftet indeholder oplysninger om kontakter mellem de nu tiltalte og personer i udlandet, som kan have bistået dem i de påståede terrorplaner.

Anklagemyndigheden vil muligvis tage forbehold for at kræve en eller flere af de tiltalte - der har udenlandsk baggrund - udvist i tilfælde af en fældende dom.

- Anklageskriftet vil ikke nødvendigvis indeholde en færdig påstand om udvisning, men muligvis et forbehold, siger statsadvokaten.