Stearinlys satte ild i lejlighed

Et tændt stearinlys satte torsdag eftermiddag ild til en lejlighed i Hjallelse ved Odense. Den 46-årige beboer havde altid levende lys tændt - uanset om han var hjemme eller ej.

-

Et tændt stearinlys satte torsdag eftermiddag ild til en lejlighed i Hjallelse ved Odense. Den 46-årige beboer havde altid levende lys tændt - uanset om han var hjemme eller ej.

Branden brød ud omkring klokken 15 torsdag eftermiddag på Jacob Hansens Vej, og da brandvæsnet kom frem, væltede der røg ud af lejligheden. Flammerne blev dog hurtigt slukket, men lejligheden er totalt skadet af røg og sod.

Den 46-årige beboer har forklaret til politiet, at det var hans klare overbevisning, at der altid skulle være levende lys tændt i lejligheden, også selvom han ikke var hjemme. Indtil i dag var han overbevist om, at der ikke kunne ske noget ved det.

Manden kan dog ikke tænde lys i sin lejlighed foreløbig. Den er totalt ubeboelig, og han skal nu genhuses af Odense Kommmune.


 

Oversigt

    Oversigt