Steffen Højer topscorer

OB\'s angriber blev noteret for tre mål, da OB hjemme vandt 4-2 mod Viborg. Dermed har Steffen Højer nettet syv gange i sæsonens første seks kampe.

-

Esbjerg, søndag /ritzau/
OB\'s angriber blev noteret for tre mål, da OB hjemme vandt 4-2 mod Viborg. Dermed har Steffen Højer nettet syv gange i sæsonens første seks kampe.

Esbjerg har fået smag for Superligaens førsteplads, og den fastholdt den vestjyske klub med en sejr på 2-0 i dagens topopgør hjemme mod FC Midtjylland. Esbjergs målkonge Tommy Bechmann scorede en enkelt gang, men han blev overhalet af Steffen Højer på topscorerlisten.

Esbjerg har indtjent 14 point og jagtes af Brøndby, der i Farum Park vandt 1-0 over FC Nordsjælland på et mål af svenske Mattias Jonson. Brøndby er bare ét enkelt point efter i tabellen.

I Valby Idrætspark kom Frem ned på jorden igen efter tre sejre i træk. Hjemme mod AB blev det til et nederlag på 1-2. Dermed trak AB sig fri af nedrykningspladserne. De tilhører nu AaB og AGF. Århusianerne kan komme over stregen, hvis de senere søndag slår FC København i Parken.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt