I det fynske folks tjeneste

Bæredygtighed gør Stella Maris til Danmarks bedste hotel

Stella Maris set fra Svendborgsund

Det tidligere missionshotel, Stella Maris, der ligger ud til Svendborgsund, har på tre år nået status som Danmarks bedste hotel.

Høj kvalitet og en bæredygtig vision får æren for, at Hotel Stella Maris i Svendborg er rykket helt i top blandt danske hoteller.

 

Stella Maris set fra haven

 

Hotellet blev overtaget i 2013 af medstifter og administrerende direktør i Saxo Bank, Kim Fournais. Han foretog en gennemgribende renovering af det gamle missionshotel og indførte en ny vision om kvalitet, bæredygtighed og kvalitet.

Det ser ud til at give pote:

.  Vi er inde i processen fra grøntsagerne høstes til de anrettes på tallerkenen i vores restaurant. Det giver en helt særlig ånd her på Stella Maris, hvor medarbejderne både er dedikerede og stolte. Det er selvfølgelig noget gæsterne kan mærke fra de bliver budt velkommen i receptionen. Det er netop den personlighed og service, som jeg tror, gæsterne belønner os for med denne kåring, siger administrerende direktør, Lea Lohse.

 

Havestuen på Stella Maris

 

Det er den internationale hotelbooking-portal, Trivago, der står bag kåringen på baggrund af hotelgæsternes bedømmelse.

 

Indgangen fra gaden

 

Stella Maris var oprindelig en palævilla, som indtil 2013 var et indremissionsk afholdshotel. Hotellet har 36 værelser, hvoraf mange har havudsigt og råder desuden over mødefaciliteter til 130 personer.

Her kan du læse mere om Stella Maris

Har kan du læse om hotelbooking-portalen Trivago

Ved du noget? Så send os et tip