Stem her: Du bestemmer søkoens navn

TV 2/FYNs brugere får helt eksklusivt lov til at afgøre, hvad Odense Zoos nyfødte søko skal døbes.

For præcis en uge siden kom et nyt liv til verden i Odense Zoos Oceanium. 

Søkoen Femmer fik veer og fødte en sund og rask lille han på cirka 70 centimeter.

Nu skal den lille fyr have sit navn, og det kan du være med til at vælge.

Odense Zoos gæster har siden tirsdag kommet med forslag til, hvad der skal stå på søkoens dåbsattest. Det er blevet til flere end 900 kommentarer med navneforslag.

Det eneste krav fra zoo var, at navnet skulle have forbindelse til søkøernes natur og oprindelsested, Sydamerika.

Zoo har udvalgt de tre bedste navne, der er røget videre til den endelige afstemning.

  • Vesti - efter den vestindiske søko
  • Manfred - fordi 'man' henviser til manatee (søko på engelsk) og 'fred' til fredelig styrke
  • Triton - på grund af søkoens forbindelse til myten om havfruer samt havets gud i græsk mytologi.

Derudover smider dyrepasserne i Oceanium et bonusnavn ind i afstemningen.

De mener, at den lille unge ligner en Gonzales på grund af hans adfærd. Han er nemlig både livlig og hurtig, som han trygt boltrer sig i vandet ved Femmers side. 

Du kan stemme på dit favoritnavn i afstemningen nedenunder. 

Fyrens navn bliver det med flest stemmer. Afstemningen slutter mandag klokken 12, hvor hans navn afsløres.

Kan du ikke se afstemningen? Klik her

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Vi havde i dag dyrepasser Janus Thorborg Hansen i studiet, og han forklarede blandt andet, hvorfor det netop er de navne, man kan stemme om.
Fotograf: Odense Zoo

Oversigt

    Oversigt