I det fynske folks tjeneste

Stem her: Hvem skal lægge stemme til letbanen i Odense?

Du kan give dit bud på, hvem der kunne være et interessant navn til at speake navnene på de odenseanske letbanestationer.

Når Odense Letbane åbner i 2020, vil passagererne muligvis kunne høre navnene på de odenseanske stationer fra en kendt stemme.

I Aarhus er cykelkommentatoren Jørgen Leth blevet hyret til at lægge stemme til stationsnavnene, og spørgsmålet er nu, hvem der skal lægge stemme til letbanen i Odense.

Torsdag gav vi derfor mulighed for seerne og læserne på TV 2/FYN til at komme med bud på, hvem der skal læse de odenseanske letbanestoppesteder op. 

Odense Letbane: Mange sjove forslag i spil

Vi har samlet de 10 mest populære bud fra Facebook og tv2fyn.dk i en afstemning, som du kan deltage i. Der er selvfølgelig ingen garanti for, at personerne ønsker at speake navnene på stationerne, men Odense Letbane fortæller til TV 2/FYN, at de ser frem til at modtage vejledende forslag fra fynboerne.

Der har været rigtig mange sjove forslag i spil.

Benthe Vestergård

- Der har været rigtig mange sjove forslag i spil. Det har været sjovt at høre. Vi modtager altid gerne vejledende forslag – også fra fynboerne. Dejligt, hvis vi står med en bank af forslag, når vi om tre år skal tage stilling til dette, siger Benthe Vestergård, der er kommunikationschef i Odense Letbane.

Hun er klar over, at der venter noget af en opgave, når Odense skal finde sit bud på Aarhus' Jørgen Leth.

- Det er noget af et scoop for Aarhus Letbane, at de har Jørgen Leth. Den bliver svær at stikke, fortæller hun.

I ovenstående afstemning er der mulighed for at stemme på:

  • Anker Boye, Odenses borgmester 1994-2005, 2010-2016
  • Dennis Ravn, tidl. radiovært på The Voice i Odense og stadionspeaker for OB 2000-2014
  • Kim Larsen, dansk musiker bosiddende i Odense
  • Lars Høgh, målmand for OB 1977-2000
  • Morten Grunwald, skuespiller, født i Odense
  • MØ, popstjerne, født i Odense
  • Paul Becker, lydbogsindlæser og speaker på TV 2 Charlie, født i Odense
  • Sandie Hansen Jensen, nyhedsvært, vokset op i Odense
  • Trine Dyrholm, skuespiller, født i Odense
  • Johnny Reimar, sanger, født i Odense

Populær Søren Østergaard-figur

Rigtig mange – både på Facebook og tv2fyn.dk - har skrevet Smadremanden fra Otterup, der er en fiktiv person spillet af skuespiller Søren Østergaard. Vi har dog valgt kun at inkludere rigtige personer.

Læs også Aarhus har Jørgen Leth: Hvem skal lægge stemme til letbanen i Odense?

Der bliver i alt 26 stationer på linjen mellem Tarup og Hjallese: Tarup Center, Højstrup, Idrætsparken, Bolbro, Vesterbro, Vestre Stationsvej, Kongensgade, Odense Banegård, Odeon, Albani Torv, Benedikts Plads, Palnatokesvej, Østerbæksvej, Korsløkke, Ejerslykke, Rosengårdscentret, Ikea, Bilka, Cortex Park, Campus Odense, SDU, SDU Syd/Hospital Nord, Hospital Syd, Parkering Odense Syd, Hestehaven og Hjallese Station. 

Odense Letbane forventes at være færdigbygget i slutningen af 2020. Den første etape bliver cirka 14,5 kilometer lang.   

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.