Stemmesluger går over til Dansk Folkeparti

Den alternative behandler og tidligere pornodronning, Elisa Hansen, er blevet valgt som spidskandidat for Dansk Folkeparti i Tranekær. Elisa Hansens vælgertække kan skaffe Dansk Folkeparti et kanonvalg.

-

Den alternative behandler og tidligere pornodronning, Elisa Hansen, er blevet valgt som spidskandidat for Dansk Folkeparti i Tranekær. Elisa Hansens vælgertække kan skaffe Dansk Folkeparti et kanonvalg.


\"Jeg går efter borgmesterstolen i Tranekær, \" siger Elisa Hansen, efter at hun tirsdag aften blev valgt som spidskandidat for sit parti på Tullebølle Kro.


Tidligere pornodronning
Elisa Hansen blev i 1997 valgt ind i Tranekær Kommunalbestyrelse for partiet Venstre og fik et kanonvalg, og var den kandidat i hele kommunen, der fik andenflest stemmer.


Elisa Hansen, der er mest kendt for at have drevet en  forretning med salg af erotiske hjælpemidler, forlod Venstres byrådsgruppe, da partiet ikke ville vælge hende som spidskandidat.


Ældrepolitik og asylcenter
Elisa Hansens mærkesager for Dansk Folkeparti vil være ældreområdet og modstand mod et asylcenter i Tranekær.


\"De ældre er min hjertesag. De har skabt vores velfærd, og derfor skal vi behandle dem ordentligt. Jeg vil arbejde for et plejehjem i den nordlige del af kommunen. Vores nuværende lejekontrakt udløber jo i 2007. Vi skal også have opført nogle seniorboliger i stil med dem i Tullebølle, \" siger Elisa Hansen.

Oversigt

    Oversigt