I det fynske folks tjeneste

Sten set på motorvej

En bilist så søndag morgen en større sten på motorvejen i Svendborg. Politiet kan ikke udelukke, at den er smidt ud fra en bro.

Foto: Ole Holbech

Ved syvtiden søndag morgen ringede en bilist til politiet og fortalte, at der lå en større sten under den første motorvejsbro efter Svendborgsundbroen.

En patrulje blev sendt afsted, men betjentene fandt ingen sten.

- Der er dog skrabemærker på vejen, der angiver, at noget tungt er blevet skubbet med, siger vagtchef ved Fyns Politi, Torben Jakobsen.

Han understreger, at en eventuel sten kan være skubbet ud på kørebanen fra en af rabatterne langs vejen og ikke nødvendigvis er kastet ud fra broen.

- På den anden side kan vi heller ikke udelukke det, siger Torben Jakobsen.

Politiet ser på den slags med alvor og vil gerne høre fra folk, der har set noget, og som eventuelt har påkørt en større sten på stedet.