Stenkast på motorvejen

En personbil fik lørdag aften smadret forruden af sten, da den kørte under Storebæltsvej i Nyborg. Politiet efterlyser vidner, der har set drenge kaste med sten fra broen.

Bilen kom kørende under broen på vej til Storebæltsboren lørdag aften klokken 21.30, da en eller flere sten pludselig ramte forruden.

Ingen personer kom til skade, men forruden blev knust.
I følge Fyns Politi er det formentlig nogle store drenge, der står bag. Politiet vil meget gerne i kontakt med vidner, som har set drengene på broen lørdag aften.

Oversigt

    Oversigt