I det fynske folks tjeneste

Stibro: Der bliver smagt på navnene

Klokken 11 torsdag bliver sløret løftet for, hvad den 135 meter lange stibro i Odense kommer til at hedde. Der er kommet over 2100 forslag, og der er blevet smagt på dem alle.

1300 personer har deltaget i navnekonkurrencen, og i alt er der kommet 2124 forslag til, hvad stibroen mellem VUC i Kottesgade (nordpladsen) og Posten på Østre Stationsvej (sydpladsen) skal hedde.

Forslagene er læst igennem, smagt på og diskuteret - og et navn er valgt ud, som bliver afsløret klokken 11.

Broen åbner officielt den 27. juli, men kan allerede benyttes i foråret. Den er 135 meter lang og strækker sig hen over 15 jernbanespor.

Der er adgang til stibroen fra tre perroner via trapper og elevatorer, og så er der ramper ved nord- og sydpladsen.

Hele projektet forventes at koste op mod 116 millioner kroner.