I det fynske folks tjeneste

Stibro: Første brik på plads

Odenseanere på gåben eller cykel får snart en luksus-smutvej foræret - ihvertfald hvis de skal krydse Odense Banegård. Den kommende stibro er ved at blive anlagt hen over alle 15 spor. I nat blev første brofag løftet på plads.

01:54

Få centimeter fra at det første brofag er på plads

Der knokles med at få brofaget på plads. Deadline er klokken 05.22

1 af 8

Alt var på plads sent fredag aften. Lige fra alle de orangeklædte mænd med reflekser til den gigantiske kran, der skulle hejse det første brofag på plads til Odenses nye stibro.

Arbejdet har været planlagt i månedsvis, for alt skal gå efter planen, hvis deadline klokken 05.22 skal overholdes. DSB har givet plads, og togsporet er spærret.

- Det er det springende punkt.

I må simpelthen ikke være for længe om det?

- Nej, det må vi ikke, lyder det fra Poul-Ivan Ikkala, der er projektleder.

Godt en time efter lift-off var det tid til at sænke det store brofag på plads.

- Der er ikke mange centimeter tilbage, før det er hvor det skal være, fortæller en spændt Poul-Ivan Ikkala.

Broen kommer til at koste omkring 116 millioner kroner. Og garantien på sådan en bro skulle efter sigende være lige så lang, som regningen er stor.

- 100 år. Det vil sige inden for de første 100 år, er der ingen væsentlige dele, der skal udskiftes, fortæller Poul-Ivan Ikkala.

Til maj kan de første fodgængere og cyklister tage turen hen over stibroen.