I det fynske folks tjeneste

Stig Rossen synger for en god sag

Stig Rossen, Ann-Mette Elten og børn fra julemærkehjemmet Fjordmarken indtager lørdag scenen i Odense Koncerthus.

Odense Postorkester afholder nemlig en velgørenhedskoncert til fordel for julemærkehjemmene

Orkesteret har afholdt velgørenhedskoncerterne i 17 år med mange forskellige kunstnere, heriblandt Jette Torp og Keld og Hilda.

- Odense Postorkester er meget stolte over, at vi hvert år er med til at støtte børn, som har det svært. Personligt har jeg været med alle årene fra den spæde start med 300 publikummer til i dag, hvor der kommer 1000 publikummer i Carl Nielsen Salen, fortæller Jørgen Hviid fra Odense Postorkester.

Arrangementet begynder klokken 15.00 i Carl Nielsen Salen og varer til klokken 17.30. Der er stadig billetter til koncerten, som foregår med Jan Schou som konferencier.

Se mere om koncerten på TV2/FYN i vores udsendelse i aften klokken 19.30.