Nye tal: Stigende ledighed i Odense

De nyeste ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Odense er steget.

De nyeste ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at den sæsonkorrigerede ledighed i juni 2019 er 4.639 fuldtidspersoner. Det svarer til 4,9 procent af arbejdsstyrken i Odense Kommune.

De nye tal betyder, at ledigheden i Odense er steget fra maj til juni 2019.

For hele landet er ledighedsprocenten ligeledes steget fra maj til juni 2019. I hele landet er ledighedsprocenten i juni 2019 på 3,8 procent.

- Det er rigtig ærgerligt, at ledigheden er steget, men vi kan se, at det også er en tendens på landsplan. Det er lige nu rigtig vigtigt, at vi bliver ved med at give de ledige de indsatser, som vi ved virker, så vi hurtigst muligt kan få vendt den stigende ledighed i Odense. Vi ved også, at vi har mange dimittender her i sommerperioden, som bliver ledige inden deres første job. Dimittenderne skal hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Jo hurtigere vi kan vende situationen jo bedre for Odense, siger beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro i en pressemeddelse.
 
Odense indtager en 6. plads i ledighedsplaceringen i juni 2019, hvilket vil sige, at Odense har landets 6. højeste ledighedsprocent. I maj 2019 havde Odense ligeledes landets 6. højeste ledighedsprocent.
 
Den aktuelle ledighedsprocent er på 4,6 svarende til 4.399 fuldtidspersoner.  

Oversigt

    Oversigt