I det fynske folks tjeneste

Stigende overskud på Storebælt trods krise

Stigende overskud på Storebælt trods krise.

Lavere renteudgifter og lavere omkostninger end forventet for 2009 medfører nu, at Sund & Bælt opjusterer årets resultat til et overskud på 100 millioner kroner.

Det sker på trods af, at den samlede trafik over Storebælt stadig er påvirket af den økonomiske recession. Det er således kun fritidstrafikken, der fortsat stiger svagt.

- På trods af lavere trafikindtægter, som skyldes negativ vækst i lastbiltrafikken, regner vi nu med at komme bedre ud af året end tidligere forventet. Hvor vi hidtil har budgetteret med et nulresultat før finansielle værdireguleringer og skat, er det glædeligt, at vi nu kan opjustere vores forventninger til et overskud på godt 100 millioner kroner, siger Sund & Bælts adm. direktør, Leo Larsen.

Indtægter fra vejtrafikken på Storebælt udgjorde i årets første ni måneder 1.800 mio. kr., hvilket er et fald på 0,3 pct. i forhold til 2008.

Tilbagebetalingstiden for A/S Storebælts gæld er efter aftalen fra januar 2009 om en grøn transportpolitik sat til 31 år, og gælden ventes at være betalt i 2029. Nettogælden udgjorde ved udgangen af september 2009 32,3 milliarder kroner.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.