25 procent kan man kræve, at forældre dækker af de omkostninger, der er ved at have et barn i daginstitution.
Resten står det offentlige for at betale.
Men nu hvor man øger den mængde penge, man bruger på børnene i institutionerne for at leve op til minimumsnormeringer, er det også muligt for kommunerne at hæve det beløb, de kræver fra forældrene.
En mulighed, der har været til behandling i alle på nær en fynsk kommune.
Kun to har valgt ikke at lade forældrebetalingen stige, som man kan se i kortet herunder.
Glad for ekstra penge
Camilla Lykke Sørensen, der er mor til tre og bor i Ebberup i Assens Kommune, hvor man har valgt at lade forældrenes betaling stige, accepterer den øgede omkostning. Fordi det hænger sammen med minimumsnormeringer.
Hun havde dog hellere set, at man havde fundet den fulde finansiering. Hun mener, at man skubber noget af regningen videre til kommunerne og derefter forældrene.
- Det er lidt som at gå ud og købe en ny bil, og inden man så kører, får man at vide, at man skal betale ekstra for dækkene, forklarer hun.
Alt i alt er moren til tre dog begejstret for, at man er stoppet med besparelser. Også selvom vennernes små børn kommer til at nyde minimumsnormeringerne i større udstrækning grad end hendes børn, der er henholdsvis ti, seks og fire år gamle.
Kunne ikke finde pengene
Ligesom Assens Kommune har man også valgt at øge forældrebetalingen i Kerteminde Kommune.
- Vi kunne simpelthen ikke nå at finde pengene i dette budget for at dække de udgifter, som den øgede forældrebetaling skal dække, siger formand for Børn, Unge- og Uddannelsesudvalget Jutta Lundquist Nielsen (EL).
Hun siger dog, at det er meningen, at man vil kigge på forældrebetalingen senere hen, så den ikke bare stiger og stiger, sideløbende med at der frem mod 2024 bliver tilført flere penge fra staten til at nå minimumsnormeringerne.
På Langeland har man endnu ikke haft sagen om øget forældrebetaling til behandling, men spørger man formand for Lærings-, Social- og Kulturudvalget, synes han, det skal vedtages.
- Der er tale om en pris på 131 kroner, som jeg mener er fair, når der samtidig sker et kvalitetsløft, lyder det fra formand Jan Ole Jakobsen (V).
Ærø og Middelfart imod stigning
Jan Ole Jakobsen fortæller desuden, at man i Langelands Kommune er meget tæt på at opfylde minimumsnormeringerne, som det er nu.
Blandt de ti fynske kommuner er der også steder, hvor man har valgt ikke at hæve forældrebetalingen.
Både i Middelfart og Ærø Kommune har man valgt ikke at lade forældrebetalingen stige for næste år.
I alle andre kommuner har man valgt at lade betalingen stige.
I Odense Kommune vedtog man dog ikke at lade stige den ekstra udgift for forældre stige med det fulde mulige beløb.
Noget, som Venstre dog oprindeligt var imod. De havde hellere set, at man helt droppede den øgede forældrebetaling.
- Hvis det stod til os, havde vi sparet børnefamilierne for den ekstra udgift nu, hvor mange lider under pandemien, lyder det fra Araz Khan som sidder for Venstre i Børn- og Ungeudvalget.