I det fynske folks tjeneste

Stjal dyr fjernbetjening fra vejtromle

Det var nok ikke den bedste beslutning, som en medarbejder ved bygge- og anlægsfirmaet Hansson & Knudsen tog, da han valgte at gemme en fjernbetjening til en vejtromle under kølerhjelmen på vejtromlen.

-

I løbet af weekenden var der nemlig en ukendt gerningsmand, der stjal fjernbetjeningen fra vejtromlen, der stod i Søndergade i Glamsbjerg.

Og fjernbetjeningen er bestemt ikke billig. Helt præcist 16.975 kroner koster fjernbetjeningen af mærket Wacker.

Firmaet vil naturligvis gerne have fjernbetjeningen tilbage. Og formodentlig har tyven ikke nogen vejtromle derhjemme til at bruge fjernbetjeningen til.....