Stjal vodka og røg fire måneder i fængsel

En 52-årig mand fik mandag formiddag en lyndom på fire måneders fængsel efter at han havde stjålet to flasker vodka i Aldi.

Manden blev anholdt klokken 11.15 efter at han havde forsøgt at stjæle to flasker vodka, der var på tilbud til 119 kroner.

Han røg direkte i grundlovsforhør, hvor dommeren idømte ham fire måneders fængsel.

Når dommeren valgte at give manden en fængselsdom, var det fordi, at den 52-årige i forvejen var sigtet for trusler og overtrædelse af våbenloven. En sigtelse han fik samme dag som han blev løsladt efter en dom på seks måneders fængsel.

Her havde han truet et par tilfældige kvinder med en kniv i Odense midtby.

I de fire måneders fængsel han blev i dømt mandag, indgår også en reststraf på 61 dage, som han havde stående fra den seneste afsoning.
Manden erkendte sig skyldig og modtog dommen.

Oversigt

    Oversigt