I det fynske folks tjeneste

Stjålet lastbil fundet igen

En lastbil læsset med fersk kød blev i weekenden stjålet i Odense. Nu er den fundet igen ved Middelfart.

En lastbil læsset med fersk kød blev i weekenden stjålet i Odense. Nu er den fundet igen ved Middelfart.

Den efterlyste blå Scania lastbil samt tilkoblet sættevogn, der blev stjålet fra Hvidkærvej i Odense, blev natten til mandag fundet på motorvejsrastepladsen ved Middelfart.

Seks ton fersk kød

Fyns Politi valgte søndag middag at efterlyse en lys blå Scania lastbil med registrerings nummer UZ93288 og påskrift DSV på siden.

Lastbilen - det vil sige trækkeren - var tilkoblet en hvid sættevogn med registrerings nummer ML9232 og påmalet Danish Crown på siden.

Lastbil og sættevogn er stjålet fra Hvidkærvej 10 i Odense i løbet af lørdag aften og nat. I sættevognen var der 6 ton fersk kød.

Fyns Politi blev efterlyst lastbilen i hele Schengen området.

- Samme tid og sted blev der forsøgt stjålet endnu en lastbil med sættevogn med 21 ton fersk kød. Denne lastbil kørte fast i forbindelse med at man forsøgte at køre gennem et hegn rundt om pladsen, oplyser vagtchef Hans Frederiksen ved Fyns Politi.