I det fynske folks tjeneste

Stjålet motor fundet via satellit

En kostbar bådmotor blev i nat stjålet i Middelfart. I løbet af formiddagen blev motoren fundet igen, fordi den havde indbygget en chip, der afslørede, hvor den var gemt.  

Motoren til en værdi af godt 50.000 kroner blev stjålet ved Ronæs Skov i det sydøstlige Middelfart. Ejeren, der tidligere har været udsat for et tilsvarende tyveri, havde imidlertid installeret en chip, så man via satellit kunne spore motoren.

- Det betød ,at vi i løbet af formiddagen kunne hente motoren, som var placeret i en skov i nærheden af Assens, oplyser vagthavende hos Fyns Politi i Middelfart.