1-6 stod der på måltavlen, da superligastjernerne fra AGF kunne vende bussen mod Aarhus igen. Tilbage stod seriespillerne fra Stjernen med et klart nederlag, men også med en god oplevelse.
- Jeg synes, vi skal tage meget med fra den kamp. Hvis vi arbejder hårdt, og hvis vi leverer den præstation, som vi leverede i dag, så vinder vi også alle vores kampe i serie 1, sagde Alexander David Jiminez efter kampen.
Selv om serie 1-spillerne på forhånd gjorde sig forhåbninger om at kunne holde jyderne væk fra måltavlen et pænt stykke tid, stod der 0-3 ved pausen.
En reducering blev det dog til ti minutter før tid. Alexander David Jiminezsendte boldet i AGF-målet til stor jubel for tilskuerne.
- Det var en fantastisk følelse, især fordi jeg har så mange fans og venner og familie der så det, sagde Alexander David.
Også Holluf Pile/Tornbjerg fra serie 2 var oppe imod overmagten. Holdet tabte med 9-0 til 1. divisionsholdet fra Vejle.