I det fynske folks tjeneste

Stoffer helt almindeligt blandt unge

De fleste unge kender nogen, der har prøvet - eller har selv prøvet - stoffer som extasy, og amfetamin, når de færdes i det fynske natteliv. Stofferne cirkulerer helt naturligt, og det er almindeligt at unge bliver tilbudt stoffer af andre, almindelige unge.

Halvdelen af unge har prøvet stoffer

Spørgeskemaundersøgelse

TV 2/Fyn gik tirsdag på gaden og spurgte en stribe unge om stoffer i nattelivet efter at det mandag kom frem, at to unge odenseanere var døde af en overdosis lørdag.

Indtrykket er, at stofferne er helt almindelige ingredienser, når mange unge går i byen. De er lette at få fat i og billigere end alkohol. Stofferne findes overalt, de steder, hvor de unge går i byen, og det er helt almindeligt at få tilbudt stoffer på linie med at blive budt på en drink, fortæller de unge.

TV 2/Fyn besøgte en klasse på Teknisk Skole og bad dem udfylde et spørgeskema. 13 elever, der alle er omkring 20 år, udfyldte skemaet med dette resultat:

De 13 svar


  • Seks svarede, at de selv har prøvet stoffer
  • Syv svarede, at de ikke har prøvet stoffer
  • Alle 13 kender andre, som har prøvet stoffer