Støjplagede klager til Trafikudvalget

For meget støj fra motorvejen irriterer ører og hoved og forringer værdien af de nærmeste boliger. Derfor har beboere langs motorvejen syd om Odense bedt om foretræde for Folketingets Trafikudvalg. Til oktober får de lejlighed til at forklare deres nød.

-

For meget støj fra motorvejen irriterer ører og hoved og forringer værdien af de nærmeste boliger. Derfor har beboere langs motorvejen syd om Odense bedt om foretræde for Folketingets Trafikudvalg. Til oktober får de lejlighed til at forklare deres nød.

\"Støjgruppen\" er et fællesorgan for omkring 2000 husstande langs motorvejen syd om Odense. Gruppen har fået ja til et foretræde for trafikudvalget 2. oktober. Her vil \"Støjgruppen\" uddele mapper med dokumentation for deres påstande om blandt andet værdiforringelse af deres boliger. De vil også komme med forslag til, hvordan situationen kan forbedres og finansieringen heraf.

Støjforurening
\"Vi vil forespørge, om grundreglen i dansk jura om, at den der forurener, skal rydde op efter sig, ikke også er gældende for det offentlige\", siger Erling Lund Hansen fra \"Støjgruppen\".

Beboerne har selv målt støjniveauer på op til 66 DB, mens Vejdirektoratet midt i 2001 målte et gennemsnitligt støjniveau på 57-58 DB. \"Støjgruppen\" mener, at trafikmængden siden er steget med 20%.

Lavere ejendomsværdi
\"Vi har også beregnet, at støjpåvirkningen har værdiforringet vore boliger i området med cirka 78 millioner kroner, og at det offentlige dermed mister ejendomsskatteindtægter på cirka 1,6 millioner kroner årligt\", siger Erling Lund Hansen.

Ingen hjælp at hente
I de to år \"Støjgruppen\" har eksisteret har den løbende forsøgt at få hjælp fra Odense Kommune, Fyns Amt, Vejdirektoratet og Trafikministeren.

\"Hidtil er vi blevet afvist med et skuldertræk. De forstår vores problem, men siger, de ikke kan gøre noget. Det er standardsvar\", siger Erling Lund Hansen, der nu håber, at foretrædet for Trafikudvalget giver mere respons. 

Oversigt

    Oversigt