Stolene smidt ud af Odense Teater

Et stort hold teknikere er ved at fjerne stolene fra Odense Teaters Store Scene. Det er et led i forberedelserne til den nye teatersæson.

Stolene fjernes for at give plads til Jokum Rohdes gendigtning af Aischylos' næsten 2500 år gamle drama "Orestien". 
 
Udgangspunkt for scenerummet er det klassiske græske amfiteater. Scenograf Poul Fly Plejdrup ahr derfor vendt scenerummet 180 grader, så publikum flyttes op på den eksisterende scene, og skuepladsen bliver den store teatersal.

Forestillingen "Orestien" kommer til at vare 4 1/2 time og iscenesættes af de to erfarne instruktører Klaus Hoffmeyer og Jens August Wille.
 
Der er premiere 11. september.

Store Scene genetableres med sin vante stoleopstilling i begyndelsen af efterårsferien.

Oversigt

    Oversigt