I det fynske folks tjeneste

Stop for flere svin på Sydfyn

Det skal være slut med de store svinebesætninger på Sydfyn. Et nyt forslag fra Enhedslisten i Svendborg vil sætte en stopper for udvidelser af svineproduktionen.

Ikke flere svin på Sydfyn. Sådan lyder et nyt forslag fra Enhedslisten i Svendborg.

Enhedslisten forslag kommer efter, at Svendborg Kommunes miljø- og teknikudvalg godkendte en ny svineproduktion ved Stenstrup uden miljøkrav, som kommunens administration ellers havde lagt op til. 

Flere svin er en katastrofe

- Vi vil egentlig helst sætte en stopper for flere svinebesætninger, men et flertal bestående af Venstre og Dansk Folkeparti vil ligefrem åbne op for flere svin helt uden at stille miljøkrav. Det er en ren katastrofe, og derfor vil vi af principielle grunde have sagen op i byrådet, siger Jesper Kiel fra Enhedslisten, der sidder i miljø- og teknikudvalget i Svendborg Kommune.