Stor eftersøgning efter 4-årig dreng

En storstilet eftersøgning med hunde og helikoptere efter en 4-årig dreng i Assens, endte mandag eftermiddag lykkeligt, da drengen blev fundet efter halvanden times eftersøgning. Drengen havde gemt sig i børnehaven.

Ifølge pædagogerne i Børnehuset Østerled, stak drengen kort efter klokken 15 af fra børnehaven. Politiet indsatte straks mandskab og politihunde i eftersøgningen - og en helikopter blev ligeledes sendt i luften. 

Efterlysningen blev samtidig sendt ud til lokalradioer og ifølge politiet deltog flere lokale beboere i eftersøgningen efter den 4-årige Viktor efter at have hørt om sagen i radioen.

Men efter halvanden time blev eftersøgningen indstillet, da pædagogerne efter en tredje rundtur i børnehaven fandt en sovende Viktor bag en skråtstillet træplade i et legehus.

Oversigt

    Oversigt