-
Hjemmeværnsfolk fra Syd- og Midtfyn eftersøgte søndag eftermiddag 42 større og mindre skovområder omkring Svendborg for at finde den 39-årige Preben René Rasmussen, der har været forsvundet siden tirsdag 16. marts. Desværre for Preben René Rasmussens familie gav den store eftersøgning dog ikke resultat.
Preben René Rasmussen gik hjemmefra i nedtrykt sindstilstand og siden har familien ikke hørt fra ham. Det skriver Fyns Amts Avis mandag.