I det fynske folks tjeneste

Stor efterspørgsel: Kjærs Køkken mangler uddannet kok

Ledigheden er for tiden så lav, at flere virksomheder har svært ved at finde arbejdskraft. Det gælder blandt andre Assens-virksomheden Kjærs Køkken.

02:18

Kjærs Køkken må skrue ned på antallet af kuverter, da virksomheden mangler uddannet arbejdskraft.

De syddanske virksomheder efterspørger arbejdskraft, viser en undersøgelse fra Region Syddanmark. 

Fire ud af ti virksomheder forventer at skulle ansætte flere medarbejdere i 2018. 

Læs også Ansætter 50 mand: Fynsk robotvirksomhed i voldsom vækst

Cateringvirksomheden Kjærs Køkken i Flemløse har også mærket den stigende efterspørgsel på arbejdskraft, efter 2008's økonomiske krise er forbi. 

I industrikøkkenet forbereder ejer af Kjærs Køkken, Kristian Kjær weekendens mange bestillinger. Alene lørdag og søndag skal Kjærs Køkken levere mad til 27 selskaber.

- Vi oplevede en smule nedgang i 2008, men de seneste par år er vi faktisk nået over 2008 i omsætning og antal kuverter. 

Læs også Ansætter 50 mand: Fynsk robotvirksomhed i voldsom vækst

- Så vi har travlt igen, fortæller Kristian Kjær.

Kjærs Køkken har udliciteret al opvask og transport af madvarer for at hellige sig madlavningen. Der er også skruet ned for markedsføringen, fordi de ellers ikke kan følge med efterspøgslen. Derfor leder de efter en kok, men det er ikke let at skaffe den rette arbejdskraft.

Derfor har virksomheden nu ansat en elev, fordi  en færdiguddannet kok er særdeles svært at få fat på.

- Det er stort set umuligt. Faktisk har det også været svært for os at finde en elev, siger Kristian Kjær.

Først når Kjærs Køkken har underskrevet en kontrakt med en uddannet kok, kan firmaet igen skrue helt op for alle blus.

Fremgang i syddanske virksomheder


57 procent af de små og mellemstore virksomheder forventer større omsætning i 2018

39 procent af virksomhederne forventer at få flere ansatte

33 procent vil foretage offensive investeringer i 2018

Knap 50 procent af eksportvirksomhederne forventer større eksport i 2018 i forhold til 2017