I det fynske folks tjeneste

Stor fangst af indbrudstyve

Odense Politi har natten til onsdag haft held til at anholde en håndfuld indbrudstyve flere forskellige steder i politikredsen. De fem mænd blev alle pågrebet med tyvekoster på sig.

-

Odense Politi har natten til onsdag haft held til at anholde en håndfuld indbrudstyve flere forskellige steder i politikredsen. De fem mænd blev alle pågrebet med tyvekoster på sig.

Kort efter klokken et natten til onsdag fik Odense Politi en melding om at tre unge mænd gik rundt på en parkeringsplads i Søhus og slog på de parkerede biler med en skovl. Da en patruljevogn ankom til stedet blev de tre mænd grebet på fersk gerning, mens de var i færd med at bryde ind i bil. Ved en ransagning på mændenes bopæl fandt politiet flere tyvekoster fra både indbrud i biler og indbrud i private hjem. Blandt tyvekosterne var CD?ere, mobiltelefoner og andre effekter. De tre 18-årige mænd blev anholdt og bliver afhørt torsdag af kriminalpolitiet.

Tyve fra Faaborg
En lille time efter lykkedes det politiet at anholde endnu to tyve på vej fra Faaborg til Odense. Assens Politi havde fået en melding om en mistænkelig bil holdt foran Faaborg Gymnasium, og da alarmen kort efter gik, blev den mistænkelig bil efterlyst.

Ved en indfaldsvej til Odense lykkedes det en patruljevogn fra Odense Politi at stoppe den efterlyste bil, og i bagagerummet fandt politiet en projekter fra Faaborg Gymnasium. De to mænd i bilen blev anholdt og vil ligeledes blive afhørt torsdag.

Ved du noget? Så send os et tip