I det fynske folks tjeneste

Stor forskel i prisen på byggesager

Der er stor forskel på, hvad de fynske kommuner tager i byggesagsgebyr. I nogle kommuner er der tale om mere end en firedobling af prisen i forhold til andre kommuner.

Skal en borger have en tilbygning, ny garage eller have lavet lignende forandringer på boligen, skal der søges om tilladelse hos kommunen. Men når kommunerne tager gebyr for at behandle sagen, er det vidt forskelligt, hvad de forlanger - selv om der formodentlig ikke er vidt forskellig arbejdsbyrde. Det skriver Kjerteminde Netavis mandag.

Hvis man skal have bygget ny garage i Kerteminde, skal man af med 926 kroner, hvor det beløb er næsten en tredjedel i Faaborg-Midtfyn Kommune, nemlig 372 kroner. I Assens koster samme sag 1485 kroner, og i Svendborg 1168 kroner. Og i fire af de ti fynske kommuner er det billigere end i Kerteminde.

Tallene stammer fra et svar fra den radikale Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard.

Og de store forskelle i prisen findes også i andre byggesager som landbrugsbygninger, enfamilieshuse og fabriksbygninger.

Læs mere på http://kjavis.dk/?Id=3148

Ved du noget? Så send os et tip