Stor interesse for lægehelikopter

En lægehelikopter kan redde menneskeliv, viser erfaringerne fra Sønderjylland. Derfor var personalet fra OUH mødt op i stort tal, da den sønderjyske helikopter onsdag formiddag var på lynvisit i Odense.

Redder menneskeliv

Klokken 9.15 tirsdag formiddag landede den tysk-sønderjyske lægehelikopter ved Odense Universitetshospital.

Lægehelikopteren har i seks måneder været en del af det sønderjyske beredskab - og erfaringerne er gode.

- Vi har været ude for en håndfuld situationer, hvor det har været afgørende at lægen kom frem med det samme. Med stor sandsynlighed ville patienten have været død, hvis vi ikke havde kunnet rykke ud med helikopter, siger overlæge Matthias Giebner fra Søndeborg Sygehus.

Stor interesse

Omkring 75 ansatte ved Odense Universitetshospital benyttede dagens lynvisit til at kigge nærmere på lægehelikopteren.  

-  Jeg er kommet for at se nærmere på det tekniske udstyr, siger Roy Erwin Guldborg, klinisk ingeniør fra OUH.
 
Kun få turde dog vurdere om Fyn kan have glæde af en lægehelikopter. 

- Den kan helt afgørende bruges, og de laver en god prioritering i Sønderjylland. Men om vi kan have glæde af den på Fyn, det tør jeg ikke vurdere, siger traumekoordinatur Randi Melhedegård. 
 
Sønderjyllands Amt bruger omkring 1,5 millioner kroner til drift af helikopteren om året. Ordningen er billig fordi amtet har en aftale med Tyskland, der betyder, at amtet kun betaler hver gang helikopteren er i luften.

Oversigt

    Oversigt