I det fynske folks tjeneste

Stor mangel på sosu-assistenter kan gå ud over velfærdssamfundet

At Fyn kan komme til at mangle tusindvis af social- og sundhedsassistenter, kan i værste fald pille ved grundkernen i vores velfærdssamfund, mener ekspert.

01:01

Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi, forklarer, hvad mangel på social- og sundhedsassistenter risikerer at betyde for samfundet. Video: Ken Petersen

På Social- og Sundhedsskolen i Odense var uddannelsesledere og eksperter fra hele landet samlet torsdag for at diskutere, hvordan flere unge mennesker får lyst til at vælge social- og sundhedsuddannelsen.

Om ti år kommer der til at mangle omkring 3.600 sosu-assistenter alene på Fyn, viser en fremskrivning fra fagforbundet FOA, da antallet af ansøgere på uddannelsen er faldende.

 

Læs også Dystre udsigter for ældre: Om ti år mangler Fyn 3.600 hjemmehjælpere

 

- Hvis der er færre, der søger ind, og vi har mange, der forlader faget, og vi har mange flere ældre, kan vi ikke løse den opgave, der hænger på at kunne pleje vores ældre. Det betyder, at så kan folk ikke udskrives fra sygehuset eller passe deres arbejde, hvis det er pårørende, der skal passe dem, så det er en grundkerne i hele vores velfærdsstat, siger Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi.

Løn og opbygning

Han mener, det er en samfundsopgave at få uddannet personale til sådan nogle grundkerner af velfærdssamfundet.

- Vi bliver nødt til at se på, om det er attraktivt nok at være en del af uddannelsen, siger Jakob Kjellberg, der blandt andet mener, at der skal kigges på løn for færdiguddannede og på hele uddannelsens opbygning, hvis flere skal lokkes til at søge ind.

Jeppe Rosengård Poulsen, der er formand for Danske Sosu-Skoler, vil gøre det mere tydeligt, hvad de unge mennesker får ud af at vælge uddannelsen som social- og sundhedsassistent.

- I første omgang skal vi sørge for, at forløbene, vi tilbyder, er tydelige for de elever, der kunne ønske at tage uddannelsen, siger Jeppe Rosengård Poulsen.

Formand: Mere tydelighed i uddannelsen

Sammenligner man eksempelvis med et gymnasium, hvor eleverne - når de er blevet optaget - blot skal følge et overskueligt forløb, er det langt mere krævende på erhvervsuddannelser, hvor man skal følge forskellige grundforløb, ansættes af en arbejdsgiver og herefter ind på et hovedforløb.

- Vi skal skabe mere tydelighed omkring, hvad man skal igennem og skabe sikkerhed for, at man kan komme det, siger Jeppe Rosengård Poulsen.

 

01:49

Jeppe Rosengård Poulsen vil gerne have mere tydelighed i uddannelsen.  Video: Ken Petersen

Luk video

 

Også mulighederne for på længere sigt at øge kompetencerne inden for samme branche skal tydeliggøres.

- Der er et arbejdsmarked, der skriger på arbejdskraft fra alle disse områder, men der er også mulighed for at videreuddanne sig, siger Jeppe Rosengård Poulsen, der blandt andet nævner sygeplejerske eller fysioterapeut som mulighed for videreuddannelser. 

Sara på 17 år: Jeg vil hjælpe mennesker

17-årige Sara Arndal går på Social- og Sundhedskolen i Odense. Hun vil gerne arbejde i psykiatrien eller med demente, når hun er færdiguddannet.

 

00:21

Sara Arndal var ikke i tvivl om, at hun vil være social- og sundhedsassistent.  Video: Ken Petersen

Luk video

 

Hun var ikke i tvivl om, hvad hun skulle vælge af uddannelse.

- Jeg vil gerne hjælpe andre mennesker. Jeg synes, at det med det psykiske er superspændende, siger Sara Arndal.

- Der er rigtig mange timer, hvor vi har været ude at lave noget. Vi laver rigtig meget fysisk og bruger værktøjer til, hvordan man klarer forhindringerne. Rigtig meget kan jeg også bruge i min hverdag. Det er gået virkelig meget over mine forventninger, forklarer Sara Arndal.  

Jobbet som social- og sundhedsassistent regnes ikke for højtlønnet og ligger heller ikke højt på prestigebarometeret, når unge taler om uddannelser.