I det fynske folks tjeneste

Stor profil tilbage til Marienlyst

Amerikanske Chris Kozlarek vender hjem til de nordiske mestre i Volleyball.

Det blev kun til én sæson i Middelfart Volleyballklub for Chris Kozlarek. Amerikaneren vender nu tilbage til Marienlyst.

- Jeg er virkelig spændt på at komme tilbage til Marienlyst for den kommende sæson. Jeg har haft masser af succes og gode oplevelser i hvidt og rødt, og i denne sæson forventer jeg intet mindre, siger Chris Kozlarak.

Odense-klubben blev i sidste sæson nordiske mestre, og vandt pokaltitlen. I den kommende sæson går de efter at genvinde de to førnævnte titler, og samtidig blive danske mestre. Der bliver Chris Kozlarek til stor hjælp, mener direktør Jens Gantriis:

- Chris er klart en af ligaens største profiler, og med ham på vort hold forøges vore chancer for at vinde de tre mesterskaber, som vi går efter i sæsonen 2012-13, siger han.

VolleyLigaen går i gang til oktober.

Ved du noget? Så send os et tip