I det fynske folks tjeneste

Stor redningsaktion ved Odense havn

Fyns Politi satte natten til lørdag det helt store redningsapparat i gang, da politiet frygtede, at en forsvunden kvinde var sprunget i Odense havn.

Det var under havnefestivalen, at politiet fik en anmedelse fra en kvinde, der frygtede for, hvad der var sket med hendes niece, som hun ikke kunne få fat på.

Ét minut senere - klokken 01.49 - fik politiet så anmedelser om, at en person var sprunget i havnen. Derfor sendte politiet både betjente, brandvæsenet og dykkere til havnen - af frygt for at en person var ved at druknne.

Kort tid efter blev den forsvundne kvinde dog fundet - hun havde med egne ord bare lyst til at være sig selv - og det viste sig, at den person, der var sprunget i havnen, var en 22-årig mand, der havde lyst til at svømme over kanalen. Den store redningsaktion blev derfor afblæst.

Ved du noget? Så send os et tip