I det fynske folks tjeneste

Stor skunk-fangst ved Assens

Fyns Politi slog onsdag formiddag til mod en ejendom ved Assens. Politiets mistanke om at det var et skunk-laboratorium, viste sig at holde stik

Ejendommen blev brugt som et såkaldt skunk-laboratorium. Det vil sige et høj-effektivt væksthus med varmelamper, ventilation og vandingsanlæg.

Skunk en forædlet, stærkere variant af hamp, der dyrkes indendørs. 

Vicepolitikommissær Børge Hemmingsen fra Fyns Politi i Assens bekræfter den store fangst overfor TV2/FYN, men han kan på grund af efterforskningen ikke give yderligere oplysninger.

I følge fyens.dk fandt politiet 300 skunkplaner i ejendommen.

En person blev anholdt ved aktionen. Det er den samme mand, der for nogle måneder siden lejede ejendommen. Politiet mener ikke, at den anholdte er hovedmand bag skunk-laboratoriet, og han er derfor løsladt igen. Han kan dog se frem til en sag om overtrædelse af narkotikalovgivningen.