I det fynske folks tjeneste

Stor stigning i antal psykiatriske diagnoser

I syv ud af de ti fynske kommuner har over fem procent af de voksne indbyggere en psykiatrisk diagnose. Antallet er på landsplan steget med 22 procent på bare fem år.

Foto: Ole Holbech

Antallet af voksne borgere med en diagnose er steget med 22 procent på bare fem år, så i alt 242.000 danskere over 18 år nu har en diagnose mod 198.100 i 2013.

For 0-17-årige er antallet steget med 27 procent fra 35.900 til 45.000. Det viser en opgørelse fra KLs nyhedsbrev Momentum.

I over halvdelen af landets kommuner har over fem procent af de voksne indbyggere en psykiatrisk diagnose. Især angst, depression og bipolare lidelser fylder.

I 2013 var det på Fyn kun i Odense Kommune at antallet af voksne med en diagnose var over fem procent (5,4 procent).

I 2018 er der udover Odense (5,9 procent) også over fem procent med en diagnose i Svendborg (6,2 procent), Assens (5,6 procent), Middelfart (5,6 procent), Nyborg (5.6 procent), Nordfyn (5,2 procent) og Faaborg-Midtfyn kommuner (5,1 procent).

Læs også Stressede unge: Findes løsningen på stress i naturen?

Flere får stress og angst

- Det er tankevækkende, at fortsat flere får en diagnose, og det stiller store krav til os som beslutningstagere, når en langt større gruppe end tidligere oplever, at de har behov for hjælp til at lykkes med arbejde, familie og fritidsliv, siger Joy Mogensen (A), formand for KL's Socialudvalg til Momentum.

De mest udbredte diagnoser er angst og belastningsdiagnoser som stress.

Herefter følger sindslidelser som depression, bipolare lidelser og adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser som ADHD.

Den største relative stigning ses i antallet, der har psykiske udviklingsforstyrrelser som autisme og Asperger.

- Vi skal have de rette og rettidige indsatser på hylderne, så vi kan hjælpe borgeren til at mestre eget liv via en indsats, der gør så lille indgreb i borgerens levevis som muligt. Men hvis vi skal hjælpe flere, giver det naturligvis et pres på den økonomiske ramme, vi har til rådighed, siger Joy Mogensen.

Læs også Dystre udsigter for ældre: Om ti år mangler Fyn 3.600 hjemmehjælpere

Ingen præcis forklaring

Det er svært at give en præcis forklaring på stigningen, da det formentlig er konsekvensen af flere ting. Det forklarer Jakob Kjellberg, professor ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Vi ved ikke præcist, hvor meget det ene eller det andet fylder. Noget handler formodentlig om, at der rent faktisk er flere, der har en lidelse, og hvis den udvikling sker samtidig med, at der er ændret nogle strukturer omkring skolen, ydelsesmønstre og krav fra arbejdsmarkedet, så bliver diagnoser noget, der i højere grad efterspørges, siger Jakob Kjellberg til Momentum.

Se tal for de syddanske kommuner Foto: Momentum