I det fynske folks tjeneste

Stor succes: Mange vil hjælpe flygtningedrenge

Asyldrengene på Børnecenter Hundstrup har fået flot opbakningen i lokalområdet.

66 virksomheder, foreninger og private familier er klar til at åbne dørene for asyldrengene fra Børnecenter Hundstrup.

Mange har lyst til at få besøg af de 14 til 17-årige asyldrenge fra Børnecenter Hundstrup.

5. april var 50 besøgende på en guidet rundvisning på børnecentret. Efterfølgende var der 105 deltagere til et orienteringsmøde på Flintholm.

66 besøgsmuligheder for drengene

Michael Grube Andersen, der er med som primus motor på initiativet, er glad for den overvældende opbakning fra virksomheder, foreninger og private familier i lokalområdet: 

- Der er rigtig mange muligheder for, at drengene kan komme ud på besøg og få gode oplevelser med danskere. Helt konkret er der i forlængelse af orienteringsmødet 66 besøgsmuligheder. 34 virksomheder, 9 foreninger og 23 private familier har bedt om at komme på listen. De vil gerne kontaktes med henblik på besøg af en flygtningedreng et par timer eller en hel dag.

De ansatte på Børnecenter Hundstrup og den tilknyttede asylskole i Ollerup er nu i gang med at gennemgå besøgsmulighederne med drengene, og de ansatte vil så lave aftaler om besøg.

Plads på listen

Det er stadig muligt at komme på POSITIV-listen, som den kaldes, ved at kontakte Michael Grube Andersen på mail Michael@Grube-Andersen.dk eller høre mere om initiativet på mobil 4089 5511.

Ved du noget? Så send os et tip