Storalarm i Ikea

Ti brandfolk deltog i den årlige brandøvelse.

Alarmen gik, og 50 Ikea-medarbejdere blev samlet på parkeringspladsen. I mens gjorde to brandbiler og en stigevogn klar til at kæmpe mod flammerne i det enorme Ikea-varehus.

Heldigvis var der ikke så meget som en lillebitte glød i bygningen. Odense Brandvæsen og Ikea lavede brandøvelse, der skulle afprøve samarbejdet mellem indsatsfolkene og varehusets sikkerhedspersonale.

- Overordnet set gik øvelsen fint, men der er nogle ting i koordineringen mellem sikkerhedsfolkene i Ikea og brandfolkene, der skal forbedres. Men det tager vi i evalueringen, siger Brandinspektør ved Odense Brandvæsen, Mads Dalgaard til TV2/Fyn.

Hverken indsatsfolk eller personale kendte til øvelsen, der blev udført uden for varehuset åbningstid. Derfor vil kunderne heller ikke kunne se hverken blink eller brandslanger.

- Vi havde bevidst planlagt at lave øvelsen tidligt på dagen, for ikke at genere vores kunder, fortæller Ikeas sikkerhedsleder, Torben Mortensen.

Oversigt

    Oversigt